Retningslinjer for gæstebesøg i FC Strand
Er man besøgende eller gæst? (Definition)
- Gæster er børn som ikke er indmeldt i FC Strand og som er i klubalderen (10 år eller ældre/går i 4. klasse eller et højere klassetrin).
- Besøgende er børn fra andre enheder i centret.
Hvorfor skal børnene besøge de andre enheder? (pædagogisk formål)
- Det kan f.eks. være at man gerne vil vise sin klub frem og det kan være rart at få indblik i sine kammeraters hverdag, da det giver bedre forståelse for hinanden.
- For bedre at kunne tage en beslutning om at blive medlem.
- For at alle/flere har mulighed for at komme på vandet i DMUAS i sommerperioden.
- For at alle/flere får mulighed for at spille musik på Kongovej
- For at alle/flere får mulighed for at lave rollespil på Messinavej
Koster det noget?
- Nej - Dog betales der for hvad man spiser og bruger/laver af aktiviteter. Mange besøgende betaler i forvejen til kost & materialer én gang om måneden og skal derfor ikke betale ekstra. Er man gæst hos en kammerat som går i klubben, kan kammeraten evt. betale for sin gæst via sit klubkort.
Deltagelse i aktiviteter – fuldmagter, tilladelser?
- Der kan være aktiviteter hvor der stilles krav om at forældre til gæstende børn skal give skriftlig tilladelse hvis børnene f.eks. skal på vandet eller køre med i FC Strands bus. Dette kan evt. gøres på pr. mail.
- Enhedens egne børn skal prioriteres ift. Aktiviteterne og gæster kan ikke komme med på tur ud af huset.
Hvor mange gæster kan et medlem have med på besøg pr. dag?
- Som udgangspunkt kan indskrevne børn i centeret være på besøg i en anden enhed én gang om ugen.
- Ét klubbarn kan have én gæst med.
- En gæst kan være på besøg 3 gange på en måned. Dvs. den samme person kan højst være gæst, 3 gange på en måned.
Er der begrænsning på hvor mange gæster/besøgende en matrikel kan tage imod pr. dag?
- Der sættes ikke noget antal på.
Kan vi afvise besøgende/gæster og på hvilken baggrund?
- Ja – man kan altid afvise gæster eller besøgende hvis der er særlige årsager eller saglig/fagligt belæg. DMUAS tager f.eks. ikke gæster ind i maj og august mdr. da for mange voksne og børn opholder sig på vandet i disse måneder.
Skal der foreligge en aftale forud for besøget?
- I skoleferier ja – ellers ikke. Medarbejdere skal sikre sig at gæster/besøgende har kontaktet deres forældre og informeret om hvor de er.