Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opskrivning og indmeldelse

Hvis dit barn allerede går i 4. klasse eller derover, kan du til enhver tid skrive dit barn op til klub/fritidscenter. Følg linket til højre på denne side. Når pladsanvisningen har modtaget opskrivningen, vil du modtage et tilbud eller et afslag fra dem, afhængig af om der er plads i fritidscentret. Hvis ikke du hører noget, er du velkommen til at rykke hos den pædagogiske leder eller til pladsanvisningen. 

Går dit barn i 3. klasse og skal starte i klub til maj eller august, det år hvor barnet starter i 4. klasse, skal du skrive dit barn op mellem uge 44 og 50, året før dit barn skal starte i 4. klasse. Skrives børnene rettidigt op, garanteres der en plads i et af kommunens fritidscentre, når barnet starter i 4. klasse. Der er pladsgaranti for 10-11 årige i Københavns kommune. Du kan skrive dit barn op på Kommunens hjemmeside (følg evt. linket til højre på denne side).,

Taksten for forældrenes egenbetaling pr. måned er 405,- kr. for fritids- og juniorklub (4.-7. klasse) og Betalingen opkræves forud. Opkrævning sker centralt fra Forældrebetalingen.
Rykkergebyr udgør 250 kr. pr. rykker. Juli måned er betalingsfri og taksterne er kun gældende for børn, der bor i København. (Pr. 1.1.2021). Nærmere oplysninger
Flere oplysninger om forældrebetaling m.v. kan findes på https://www.kk.dk/. Du kan også henvende dig til Forældrebetalingen eller institutionens leder.