Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Historie

Historien om Det Maritime Ungdomshus

I 2004 kom Det Maritime Ungdomshus til verden. Lokale kræfters hårde arbejde for at skaffe et lokalt hus til maritime aktiviteter for børn og unge bar frugt. Ungdomshuset blev således til på opfordring af lokale beboere, der ønskede sig et hus, der både kunne rumme faciliteter til Sundby Sejlforenings ungdomsafdeling og fritidsaktiviteter for børn og unge i lokalområdet. De mange ønsker blev realiseret i form af et karakteristisk hus tegnet af arkitektfirmaet PLOT - nærmere bestemt af arkitekten Bjarke Ingels. Det Maritime Ungdomshus blev hurtigt en velbesøgt og populær destination i Amager Øst, som har vundet flere nationale og internationale priser for sit design og sin funktionalitet.

I august 2016 blev DMU lagt ind under Fritidscenter Amager Strand, sammen med bl.a. Sejlklubben. De to huses forskellige funktioner bibeholdes, således at der stadig er Klubaktivitet i Sejlklubben, mens der også tilbydes vandaktiviteter for nærområdets skoler i DMU. Nu bare på et større område i begges tilfælde.

Erik Hauerberg var leder af Det Maritime Ungdomshus fra 2004 - 2016 og er fortsat som maritim koordinator på stedet.